De 7 hovedårsager til forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er en vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, såsom slagtilfælde eller myokardieinfarkt. Og det kan også skade dine organer. Derfor anbefales det at få målt dit blodtryk årligt. Ved at forstå årsagerne til forhøjet blodtryk kan du træffe de rette foranstaltninger.   

Der er to værdier for dit blodtryk. Det systoliske tryk er trykket i dine blodkar, når hjertet trækker sig sammen, og det diastoliske tryk er trykket i dine kar, når hjertet slapper af. Referenceværdierne er:   

Lavt blodtryk   
Normalt blodtryk  
Let forhøjet blodtryk  
Højt blodtryk  
Alvorligt højt blodtryk  

Normalt mærker du ikke noget af forhøjet blodtryk, men ved en kraftig stigning kan følgende symptomer opstå:  
   

De alvorlige konsekvenser opstår dog på længere sigt. Men for at undgå f.eks. et pludseligt slagtilfælde, er det vigtigt at få kontrolleret sit blodtryk forebyggende.   

Årsagen til højt blodtryk er nogle gange meget klar, for eksempel med en bestemt sygdom. Men ofte er der et samspil mellem flere årsager:   
  

Nogle fødevarer, såsom lakridsrod og lakrids, indeholder glycyrrhizin. Dette stof sørger for, at din krop fastholder mere væske, hvilket øger dit blodtryk. For meget salt har også denne effekt. Den gode nyhed er, at når du indtager mindre af disse næringsstoffer, vender dit blodtryk også tilbage til det normale.   
  

Ikke kun din kost er vigtig. For lidt motion, stress, rygning og brug af alkohol bidrager også til forhøjet blodtryk. Overvægt er også en væsentlig risikofaktor. Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at begynde at leve sundere. Og det har ikke kun en positiv effekt på dit blodtryk, men også på dit generelle helbred og vitalitet.   
  

Flere sygdomme kan have en øget effekt på dit blodtryk. Det kan være: cyster i nyrerne, tilstoppede hjertekar eller et forstyrret hormonsystem. Med behandling af disse sygdomme kan også blodtrykket tilpasse sig igen.   
  

Under graviditeten udvikler nogle kvinder et højt blodtryk. Dette skal naturligvis følges nøje med lægen.  
  

Lægemidler såsom steroider, antiinflammatoriske smertestillende midler (ibuprofen, diclofenac), afføringsmidler, p-piller og visse antidepressive lægemidler kan øge blodtrykket. En nedtrapning eller stop af dette lægemiddel er derfor den bedste løsning for blodtrykket. Dette skal naturligvis altid ske i samråd med din læge.   
  

Jo ældre du bliver, jo mindre fleksible er dine blodkar. Stivere blodkar har sværere ved at udvide sig, hvilket øger trykket på væggene. Derfor anbefales det at få målt sit blodtryk regelmæssigt fra man fylder 40 år.   
  

Højt blodtryk er mere almindeligt i nogle familier. Hvis det er tilfældet, er det ekstra vigtigt at få kontrolleret sit blodtryk jævnligt. Man kan selvfølgelig ikke ændre sine gener, men ved at leve ekstra sundt eller eventuelt bruge lægemidler kan man ofte holde sit blodtryk under kontrol.